Motions afdelingen er klubbens største afdeling med ca. 65 mere eller mindre aktive cyklister der et par timer om ugen mødes for at vedligeholde eller forbedre formen, og det almene velvære som en rask cykeltur kan give.
Vi cykler i mange forskellige niveauer, og selv om der selvfølgelig findes hurtige motionister så er der også plads til dem der er knap så hurtige.
Du behøver heller ikke at være i besiddelse af en dyr cykel en ganske almindelige "havelåge" ( læs racercykel ) og en cykelhjelm er det eneste der er nødvendigt hvis du har lyst til at prøve motionscykling.
Men pas på - det kan være vanedannende specielt når du har prøvet at ligge midt i et større felt og nærmest følt hvordan du er blevet båret frem uden at det faktisk er nødvendigt at træde i pedalerne.
En motionslicens indeholder
Et års licens i perioden 01. April - 31. Marts og omfatter bl.a. følgende
Bladet Cykling World i alt 4 numre.
Motionslicens koster kr. 150,-
Motions Familie licens kr.50,-
Klippekort koster kr. 150,-
Licensbestemmelser for klippekort
6.1 DCU medlemmer med motionslicens kan ansøge om klippekort.
6.2 Klippekort giver adgang til deltagelse af max. fem licensløb (cykelløb) i samme sæson.
6.3 Klippekort kan udstedes til klasse D, dameklasserne med undtagelse af DA samt til B&U klasserne til og med U17 klassen.
6.4 Klippekort kan udstedet, såfremt der er forløbet fem år siden sidste udstedelse.
6.5 Ryttere med klippekort indkører point i licensløb.
6.6 Oprykning i sæsonnen sker efter de for klassen almindelige oprykningsregler.
6.7 Indkørte point på klippekort overføres ved tegning af ´løbslicens.
6.8 DCU's regler for cykelsport gælder også for ryttere med klippekort.
6.9 Klippekort giver ikke adgang til DM eller distriktsmesterskaber.
6.10 DCU's distrikter udsteder klippekort, indeholdende navn, billede og klasse
Svendborg Cykle Clubs motionsafdeling yder et tilskud til forskellige arrangementer
Der ydes kun tilskud til arrangementer hvis formål er at styrke sammenholdet eller det sociale element mellem klubbens medlemmer.
Forudsætninger
Der skal være tale om åbne arrangementer dvs. at alle medlemmer kan deltage, men det er naturligvis ok at begrænse antallet af deltagere.
Rådighedsbeløb
Svendborg Cykle Clubs bestyrelsen tildeler hvert år motionsafdelingen et beløb som de frit kan disponere over. Beløbet er i 2010 på kr. 8.500,- som motionsafdelingen råder over.
Der gives tilskud til
- Motionsløb.
- Turer til udlandet arrangeret af Motionsafdelingen.
- Spinning.
Motionsløb
Der gives tilskud til motionsløb som arrangeres af klubber som er medlem af DCU Motion. Arrangementet skal være optaget i DCU Motions kalender.
Startpengene er max. kr. 100,- pr. løb - dog max hvad der er givet i startpenge.
Det kræves, at der køres i Svendborg Cykle Clubs klubdragt,der er ikke længere krav om et bestemt antal SCC skal deltage i løbet.
Det er op til den enkelte at meddele Erik Pedersen om hvilke løb, der er
deltaget i.
Det skal ske så hurtigt som muligt, da der ellers ikke er overblik over forbrugte startpenge.
Dette kan ske ved at sende en mail til Erik Pedersen på erik.pedersen@fomo.dk eller ved det først kommende motionsmøde.
Spinning
Til SCC spinning ydes der et tilskud på kr. 200 pr. person. Liste med deltagere afleveres til Erik Pedersen.
Turer til udlandet arrangeret af Motionsafdelingen
Til SCC udlandsture ydes der et tilskud på kr. 100 pr. person. Liste med deltagere afleveres til Erik Pedersen
Udbetaling
Udbetaling af tilskud sker på Motionsmøder i november, december og januar, ikke afhentet tilskud tilfalder motionsafdelingens kagekasse.
Dette er vedtaget på motionsmødet den 5. oktober 2009